Københavns og Vatov valgmenigheder

Globalisering

Vil globaliseringen gøre det muligt for udviklingslande som Kina at indhente den rige verden? Målt med historiens alen er der en kort, men yderst vanskelig vej tilbage, og den går i vores fodspor. Mønsteret er foreløbig klart: I 2007-12 var den årlige vækst i Asiens udviklingslande 7.9%, i de rige lande var den 0.5%. Kina ligner en fremtidig vinder, Europa gør det ikke, USA taber relativt, men er fortsat global trendsætter med et stærkt militær.
Den globale udvikling sker hurtigere end før i historien – med eksponentiel hast forandres vore livs- og arbejdsvilkår. Danmark bør fortsat opkvalificere uddannelser og arbejdsmarked til den globale konkurrence. Vi bør ikke gøre vor sammenlappede omfordelingsstruktur (1960’ernes velfærdsstat) til en hellig ko, men i stedet tilpasse vore centrale værdier – tillid, sammenhold og tolerance - til fremtidens vilkår.

Arbejdets forandring
Teknologiske opfindelser og globalisering driver gensidigt hinanden fremad i et hæsblæsende tempo. Den digitale revolution (at alt formidles i form af data) er kun lige begyndt, men har allerede integreret en dominerende del af verdens vareproduktion, og i stigende grad også serviceydelser. Den moderne fabrik er spredt over hele kloden. De dele der har stor værditilvækst (forskning & udvikling samt markedsføring) er fortsat i den rige verden, og vareproduktionen er i høj grad i lavtlønslande. Californiens produktion er Made in China.
Miljøproblemer, skabt af industrialiseringen, bliver muligvis løst af industrialiseringen ved indførelse af smart, ren teknologi.
Teknologien bliver hele tiden bedre, billigere og hurtigere. Automatisering vil i et øget tempo erstatte jobs. Ikke kun ufaglærte arbejdere, men også mange kontorfolk og akademikere vil blive arbejdsløse over hele verden. Både private og offentlige jobs er under pres.
Op gennem historien har ny teknologi overflødiggjort arbejdskraft, men nye muligheder på andre områder har hidtil altid mere end kompenseret for det tabte arbejde. Den samlede beskæftigelse er vokset. I dag er der ikke nye velbetalte jobmuligheder i stort omfang i sigte.

Økonomiens forandring
Verdens produktion er vokset kraftigt. Den vil fortsat vokse, og kvaliteten vil fortsat forbedres. Den økonomiske vækst har forbedret levefoden i de fleste lande. Hundreder af millioner, mest asiater, er rykket op i middelklassen. Fattigdom, også i Afrika, er blevet væsentligt reduceret, selvom 1 ud af verdens 7 milliarder fortsat lever i ekstrem fattigdom (under 1.25 dollar om dagen).
Under amerikansk ledelse blev et frihandelssystem skabt efter 1945, som bl.a. gjorde det muligt for multinationale selskaber, hvoraf mange var amerikanske, europæiske eller japanske, at producere og handle globalt. Containersejlads (1970’erne) samt internettet (1990’erne) og digitalisering har gjort det muligt at organisere den globale produktion i højproduktive internationale forsyningskæder. Apple har eksempelvis investeret hundreder af millioner dollar i at gøre kinesiske fabrikker i stand til at producere billige iPhones.
Globaliseringen har forøget forbrugeres levestandard, ved at gøre varer og serviceydelser væsentligt billigere. Det er dog kun en ringe trøst for de millioner af arbejdere, hvis relativt velbetalte fabriks- eller kontorjobs er forsvundet på grund af automatisering eller ’outsourcing’.
Globaliseringen har gjort erhvervslivet rigere og øget dets politiske indflydelse. Når store penge og politisk magt bliver for sammenspist, så er monopolet en fare og demokratiet en farce.

Demografi og stater
Nationalstaten er muligvis en social konstruktion, et forestillet fælleskab, men national identitet er en magtfuld realitet, for hvilken mænd og kvinder i århundreder er gået i krig og har ofret livet. Nationalstaten tilbyder sine borgere beskyttelse, og i mange lande drømmer og kæmper etniske og religiøse mindretal for at få deres egen stat.
De fleste lande har autoritært styre, ofte forbundet med korruption og krænkelse af menneskerettigheder. Nationalstaten er imidlertid den eneste organisation i samfundsmålestok, som kan regeres demokratisk, altså hvor regeringen i praksis kan afsættes af folket. God regeringsførelse forudsætter en fri presse og en retsstat, baseret, ikke på den stærkes ret, men på loven.
Grænser er i stigende grad gennemhullet. På den ene side mister nationalstaten magt til globale kræfter. På den anden side har staten øget sin andel af det voksende nationalprodukt. Stater er magtfulde, hvis de er regeret effektivt. Regeringer i samarbejde med andre regeringer udgør tilsammen den eneste magt, der er stærk nok til at opveje multinationale selskaber, international terrorisme og organiseret kriminalitet, og til at sikre frihandel og miljøbeskyttelse.
For at få succes i den globale verden skal den traditionelle nationalstat imødegå to udfordringer:
For det første er den globale konkurrence er benhård. De fleste nationalstater prøver at omdanne sig til konkurrencestater, dvs. at de organiserer samfundet for at klare sig godt i den globale konkurrence. Efterkrigstidens Japan og nutidens Kina er eksempler på konkurrencestater.
For det andet gør fortsat indvandring de fleste rige lande mere multikulturelle. Det er en folkelig udfordring i mange lande (også Danmark) både at udvikle den traditionelle nationalisme (a la Dansk Folkeparti) til inkluderende national identitet, og samtidig at udvikle separatistiske minoriteter (islamske fundamentalister) til inkluderende minoriteter. Både flertallet og mindretallene bør gensidigt anerkende hinandens kultur. Sammenhold inden for grupperne bør derfor suppleres med brobygning imellem grupperne. Problematikken er et oplagt skolefag!
Staten bør uden angst for konflikt sikre at lovgivning overholdes (indvandrerkvindes rettigheder), men naturligvis ikke kræve assimilation i øvrigt (af religion og kultur). Integration (uddannelse og job) bør derimod have høj prioritet, ellers undergraves solidariteten i samfundet og kriminaliteten vokser. Uden integration vil nationalstaten bryde sammen. Det vil i Europa ske længe før flertallet eventuelt bliver mindretal.

Demokrati
Globalisering har indflydelse på meget, men det er i sidste ende mennesker, ikke den teknologiske udvikling, der bestemmer fremtiden.
I det enkelte land er der behov for at udvikle en ny social kontrakt, som nydefinerer borgernes rettigheder og pligter. Den skal også forholde sig til de globale realiteter omkring mindre arbejde, mere ulighed og flere minoriteter.
Globalisering har gjort regeringer, multinationale selskaber og andre magthavere stærkere, men det enkelte menneske, og grupper, der har et fælles mål, er også blevet stærkere. Hver enkelt har adgang til al verdens viden og kan, uanset eventuel regeringscensur, kommunikere med hele verden ved hjælp at en mobiltelefon.
Demokrati, frihed og menneskerettigheder hænger sammen som ærtehalm. Den verdensomspændende konflikt mellem autoritære kræfter og demokrati udkæmpes på globaliseringens vilkår, og forhåbentligt med en fri presse og et oplyst folk som aktive deltagere.

Kultur og religion
Vi lever både i moderniteten og i traditionen. Hvordan vi integrerer virkeligheden med livets mening er forskelligt fra kultur til kultur og fra menneske til menneske.
Vi lever desuden både i den fysiske virkelighed og i den virtuelle verden, i kraft af de elektroniske spor som vore aktiviteter efterlader. Big Brother ved mere om os end vi selv ved. End ikke ved død slettes i øvrigt ens profil på Facebook.
Teknologiens evne til at løse komplekse opgaver vokser hurtigt. I 1996 slog IBM Deep Blue verdensmesteren i skak, Garry Kasparov. Siden da er computeren bedre til skak end mennesket.
Det forventes at kunstig computer-intelligens kommer til at overstige menneskets intellektuelle kapacitet. Vi kan per definition ikke fatte konsekvenserne af en sådan situation.
Det ufattelige er beslægtet med religion. At forstå Gud er per definition udenfor vor fatteevne. Guds rige er alle ting, og omfatter derfor også det vi ikke kan fatte: skabelsen og væren, tidens evighed og afstandens uendelighed.
Mennesket har før forsøgt at gøre sig til Gud. Det skete dengang de byggede Babelstårnet. Mon dog ikke Guds uendelighed også denne gang forbliver skjult bag forhænget?

Anders Uhrskov
 


› Tilbage