Københavns og Vatov valgmenigheder

Luthers Käthe - teaterforestilling

Luthers Käthe er en monolog om Luthers hustru, der som purung kvinde modigt flygter fra klostret ud i en for hende ukendt verden, og som ved ægteskabet med Luther modnes og styrkes til at leve i en usikker tid med mange omvæltninger.
Katharina von Bora er ikke noget hvem som helst, men en smuk, begavet kvinde, der med opfindsomhed og styrke står for det lutherske hus. Forestillingen er en spændende og anderledes måde at opleve reformatorens betydning på – set gennem en kvindes øjne.
Luthers Käthe er skrevet af den unge, talentfulde dramatiker Simone Isabel Nørgaard. Skuespiller Merete Arnstrøm spiller Katharina, og monologen er instrueret af teaterinstruktør Mogens Pedersen.
Luthers Käthe opføres i Immanuelskirken mandag den 27. november kl 19.30. Der er gratis adgang, og alle er velkomne.


› Tilbage